Det er en god idé at være bevidst om, hvad kredit betyder og involverer. På den måde kan du føle dig mere tryg i din privatøkonomi. De fleste vil i hvert fald blive præsenteret for en eller anden form for kredit på et tidspunkt i livet.Du kan låne kredit – også gennem Lendo i form af et privatlån.

Selvom du ikke har fået en forklaring af kredit endnu, vil vi alligevel lige understrege, at Lendo ikke tilbyder kredit i traditionel forstand. Hvis du har brug for at optage et lån, kan du bruge vores låneberegner gratis og uforpligtende. Lån penge her på siden, og på den måde kan du sammenligne forskellige lån.  

Hvis du leder efter en udbyder for kredit, er det derfor ikke Lendo, du skal have fat i. Vi vil alligevel gøre, hvad vi kan for at hjælpe dig, der gerne vil blive klogere på forskellige lånebegreber. Denne side fungerer derfor som en informationsside omkring kredit. Vi vil guide dig gennem begrebet kredit, hvordan det anvendes, og hvorfor det anvendes.

 

Hvad er kredit?

Begrebet kredit anvendes i utrolig mange sammenhænge. Det er både godt og skidt. Lige så snart du ved, hvad kredit betyder og står for, er det nemmere at forstå alle de termer, hvor kredit anvendes. Det er alligevel også lidt skidt, da det kan skabe forvirring i et emne, som i forvejen er relativt kompliceret.

Du kender højst sandsynligt til kredit. Du har sikkert hørt om enten kreditkort, kreditvurdering, kreditlån, kreditor og så videre. Det kan også være, at du kender til nogle af kredit begreberne, men gerne vil være helt skarp på, hvad kredit egentlig er.

Typisk taler man om kredit i to forskellige forbindelser:

  • Kredit for privatpersoner
  • Kredit for virksomheder

Kredit, for dig som privatperson, fungerer som en betegnelse for de penge, du låner af eksempelvis en bank. På latinsk betyder kredit tiltro, hvilket også er grundprincippet for kredit for privatpersoner. Når banken eller en anden låneudbyder, låner dig penge, er det ud fra troen og tilliden til, at du betaler pengene tilbage. Kredit for privatpersoner er derfor meget i tråd med lån generelt. I bund og grund er kredit et overtræk, som du har aftalt med banken, at du gerne må foretage. Vi vil gå mere i dybden med kredit som lån i afsnittet ‘kredit lån’.

Kredit for virksomheder betegner i stedet det, der sker, når penge forlader en konto. Kredit er tilknyttet virksomhedens balanceopgørelse, hvor kredit vil være på den negative side. Det modsatte af kredit er debet, som er den positive side af balanceopgørelsen. Du kan læse mere om debet og kredit i næste afsnit.

 

Debet og kredit

Debet og kredit er hinandens modsætninger. Det er derfor nærliggende at tale debet, når der tales kredit. Udtrykkene bruges også i bogføring for virksomheder.

Du kender det alligevel måske selv fra din egen konto. Når du køber en vare eller generelt bruger penge, vil der stå minus foran beløbet på din konto. Beløbet kan også blive vist med rødt, eller på en anden måde vise, at du har brugt penge. Det vil sige, at du er blevet krediteret. Modsat, hvis du tjener penge, modtager penge via MobilePay eller andet, vil beløbet have et plus foran eller være vist med grøn. Det betyder, at du er blevet debiteret.

Det fungerer dog ikke helt på samme måde i praksis for en virksomhed. På en balanceopgørelse er kredit stadig på den negative side og debet er på den positive side. På din konto vil der kun stå, om du er blevet debiteret eller krediteret. Det vil sige, at beløbet på din konto enten blive trukket fra eller lagt til alt afhængigt af, om du bruger pengene eller tjener pengene.

For en virksomhed der skal have en balanceopgørelse for alle økonomiske posteringer og aktiviteter, vises både debet og kredit. Det vil sige, at på virksomhedens balanceopgørelse vil det samme beløb stå som plus og minus. Det er nemlig centralt for en virksomheds bogføring over balanceopgørelsen at vide, om et beløb på kontoen skal krediteres eller debiteres.

Samtidig fungerer kredit som virksomhedsaktiver – altså alt det virksomheden har af værdi, eksempelvis biler, varer, bygninger, personale og så videre. Debet fungerer som virksomhedens passiver – altså det virksomheden bruger til at finansiere aktiverne, eksempelvis lån, kassekredit, egenkapital og så videre.

Debet og kredit er derfor nogle af de mest anvendte regnskabsudtryk. De kan dog være svære at forstå for alle os, der ikke er uddannet bogholdere. For at gøre det lettere at forstå kommer der her et eksempel på debet og kredit:

Du har brug for en ny jakke. Jakken koster 200 kroner. Den nye jakke vil for dig fungere som et aktiv – en ny fysisk værdi, du har købt. De 200 kroner vil fungere som dine passiver – det du bruger, til at finansiere jakken. Du bruger derfor 200 kroner, men samtidig har du også tjent 200 kroner, for nu har du en jakke, der er 200 kroner værd. Hvis du var en virksomhed, skulle du i bogføringen derfor både kreditere 200 kroner og debitere 200 kroner.

Debet og kredit skal hele tiden holdes i balance. Hver gang kontoen debiteres, skal kontoen også krediteres med et tilsvarende beløb. Hvis du vælger at købe både jakken til 200 kroner og et par handsker til 100 kroner på samme økonomiske postering, kan du indsætte de 300 kroner på kreditsiden og to forskellige på debetsiden; jakken til 200 kroner og handskerne til 100 kroner. Debet og kredit skal altid holdes i balance.  

Vi håber ikke, at du nu er mere forvirret, end da du åbnede artiklen. Debet og kredit for virksomheder, har måske ikke noget med dig at gøre, men forhåbentligt er du blevet klogere på det alligevel. I resten af artiklen vil kredit i stedet være fokuseret på privatpersoner, og hvordan privatpersoner kan bruge kredit.

 

Hvilke typer af kredit findes der?

Det er nu fastslået, hvad begrebet kredit i sig selv betyder. For privatpersoner vil kredit oftest fungere som en lånetype. Der er dog flere forskellige lånetyper, der involverer kredit. Derudover er der begreber som kreditvurdering og kreditorer, som ikke i sig selv er en lånetype, men alligevel begreber, vi vil uddybe.  

De typiske typer af kredit er:

  • Kassekredit
  • Kreditlån
  • Realkreditlån
  • Kreditkort

Det at have en kredit er en betegnelse for, at du har aftalt et tilladt overtræk med banken. Det giver dig mulighed for at bruge penge, du ellers ikke har til rådighed på kontoen. Det kan være i form af en kassekredit, men det er faktisk også sådan et kreditkort fungerer. Ved en kassekredit og typisk også et kreditkort, vil du kunne overtrække et bestemt beløb, du har aftalt med banken. Det gør, at du meget fleksibelt kan låne penge, når du har brug for det. Du kan låne op til det aftalte beløb eller helt lade være med at overtrække – og dermed lade være med at låne noget. Du betaler kun for det beløb, du overtrækker.

Et realkreditlån er en lånetype som oftest anvendes i forbindelse med køb af bolig eller anden ejendom. Lånet optages i et realkreditinstitut, og det er et lån med sikkerhed. Realkreditlån er derfor anderledes end andre former for kredit, da et realkreditlån minder meget mere om et almindeligt lån. Ved et realkreditlån låner du hele lånebeløbet på én gang, og det er derfor ikke et fleksibelt lån, som kassekredit og kreditlån generelt ellers er.

Kreditvurdering og kreditorer

Kreditvurdering og kreditor er begreber, der ikke kan overføres direkte til lån, men som alligevel hænger meget sammen med lån.

Når du skal optage et nyt lån, vil du altid blive kreditvurderet. Det betyder, at banken vurderer sandsynligheden for, om du kan betale lånet tilbage, og hvor lang tid det vil tage dig at betale det tilbage. Det er derfor ud fra din kreditvurdering, at banken vil lave et personligt lånetilbud til dig.

Begrebet kreditor udspringer i høj grad af begrebet kredit. Modsat kreditor findes der debitor. Kreditor og debitor dækker over de to parter, som indgår i en finansiel handel som eksempelvis lån af penge. Debitor vil være den part, der skylder penge væk, og altså den der låner pengene. Kreditor vil være den part, der leverer lånet og derfor har noget til gode hos debitoren. Du vil derfor fungerer som debitor, når du låner penge, og låneudbyderen du optager gæld hos, vil være kreditor.

 

Kort med kredit

Et kort med kredit kender du nok som et kreditkort. Et kreditkort betegner et kort, du får af banken, hvor det er muligt at få stillet kredit til rådighed. På den måde kan du have et overtræk på kortet. Du kan fortsætte med at bruge kortet, selvom du er i minus, så længe det er inden for et aftalt beløb.

Udover at du kan have et kreditkort, kan du også have en anden form for betalingskort, nemlig et debetkort. Et betalingskort kan også anvendes som en kombination af et kreditkort og debetkort.

Men hvad er egentlig forskellen på et kreditkort og et debetkort? Et debetkort er det mest almindelige betalingskort og kaldes eksempelvis Visa- eller Dankort. Et debetkort er direkte knyttet til din grundkonto hos banken, og pengene trækkes direkte fra din konto fra dag til dag. Et debetkort kan også anvendes til overtræk, men et kreditkort er mere baseret på muligheden for overtræk. En kassekredit vil derfor typisk være tilknyttet et kreditkort. Mange kalder også et kreditkort for et Mastercard.

 

Kredit lån

Kredit og lån bliver ofte forvekslet med hinanden. Det er heller ikke helt forkert, da de to ting minder utrolig meget om hinanden. Kredit er et overtræk, som du låner af banken eller en anden låneudbyder. Mange har det dog med at sætte lighedstegn mellem kredit og lån, men der findes ikke en lånetype, der hedder kredit lån. Du kan tænke det, på den måde at du låner kredit af banken. Så selvom der ikke findes et decideret kredit lån, så er det ikke forkert at sige. Et lån vil ofte være en form for kredit, på samme måde som kredit ofte vil værer i form af et lån.

En kredit er et overtræk, som du selv kan vælge at foretage eller ej. Inden for et aftalt beløb kan du låne penge af banken, hvis du har brug for at bruge penge udover dit rådighedsbeløb. Du kan derfor vælge at bruge en mindre del af din kredit eller det hele. Uanset hvad er det meget fleksibelt, og du betaler kun renter af de penge, du rent faktisk overtrækker. Et lån fungerer modsat ved, at du får hele lånebeløbet udbetalt på én gang. Når du optager et lån, skal du betale renter af på hele lånebeløbet.

Det afhænger derfor meget af lånebeløbet og låneformålet, hvorvidt en kredit eller et lån er bedst for dig. Har du eksempelvis brug for et lån til renovering af hele boligen, vil et almindeligt lån være at foretrække. Det vil i hvert fald være svært at blive vurderet til et kredit lån på 50.000 eksempelvis. Skal du i stedet på en ferie, er kredit en bedre løsning, da det er mere fleksibelt.

 

Den bedste kredit

Overvejer du at oprette en form for kredit hos din bank? Så vil du selvfølgelig gerne have mulighed for den billigste og bedste kredit. Der er nogle elementer, der er værd at være opmærksom på, inden du får oprettet en kredit. Det er også vigtigt at pointere, at det er elementer, du kan forhandle om med din bank.

Hvis du gerne vil oprette den bedste kredit, kan du kun gøre det ved at sammenligne banker og forskellige udbydere. Det kan være at en anden bank, kan tilbyde en bedre kredit end din egen.

Når du sammenligner og indhenter tilbud på kredit, bør du lægge mærke til disse faktorer:

  • Renten på kreditten
  • Afbetalingsmulighederne
  • Gebyromkostningerne for kreditten

 

Andre lånetyper

Hvis du har brug for penge, er der andre måder at låne dem på end gennem en kredit. Du kan optage et traditionelt banklån i din bank. Her vil banken dog have sikkerhed i det, du låner til. Det betyder, at hvis du optager et billån til en ny bil, vil banken have rettighederne over din bil, hvis du en dag ikke har mulighed for at afdrage på lånet. Markedet er selvfølgelig også fyldt med mere alternative løsninger såsom et peer to peer lån, hvor du kan låne penge af en anden privatperson.

Du kan også låne penge hos de låneudbydere vi hos Lendo samarbejder med. Vi giver dig flere personlige lånetilbud fra låneudbydere som Express Bank og mange andre. På den måde kan du låne penge uden sikkerhed. Du kan altså bruge pengene til lige det, du har lyst til, uden at nogen har pant i det. Hos Lendo formidler vi privatlån. Du kan sammenligne flere lån og på den måde vælge det bedste og billigste lån, der er til dig på markedet. Som nævnt findes der ikke deciderede kredit lån.

Vi håber at du nu er blevet en anelse klogere på, hvad kredit er og betyder.