Forside > Laveste rente er ikke altid altafgørende

Laveste rente er ikke altid altafgørende

Vi har talt med vores kunde Jonas, som har givet os en meget flot anmeldelse på Trustpilot. Vi blev nysgerrige, fordi han skrev, at han fik et lånetilbud med en rente, som var 2% lavere end først antaget. Det var dog ikke den lave rente, der satte prikken over i’et i Jonas’ låneproces. Jonas pointerede under samtalen, at det også betyder noget, at banken behandler sine kunder ordentligt.

Det betyder meget for ham, at vi som låneformidler er nemme at komme i kontakt med. Det var blandt andet på baggrund af det, at det blev en af vores samarbejdspartnere, Jonas valgte at optage et lån hos: 

“Der var meget, jeg skulle udfylde i jeres online låneansøgning, men for mig viste det bare, at der lå noget seriøsitet i jeres arbejde,” siger Jonas, da vi taler med ham over telefonen.

 

Reptilhjernen styrer vores valg

Vores budskab “Det første er ikke altid det bedste” sætter fokus på, at vi skal være mere kritiske i de valg, vi tager. Vi gør det nemmere for låntagere at undgå reptilhjernens præferencer, så de netop ikke vælger det første og bedste.

Jonas er kritisk, når han låner penge. Det giver os en følelse af, at vi lykkes med dét, der er hele grundlaget for Lendos eksistens; At give låntagere mere magt i låneprocessen.

Men hvad er det egentlig, der styrer vores beslutninger? Sally Khallash, der er aktuel i vores podcast “Primus Optimus – Det irrationelle menneske”, siger, at hvis vi har udført en handling et par gange for at opnå et bestemt resultat, så antager vores hjerne, at det er dét, vi skal gøre for at opnå det samme resultat igen. Hjernen pakker handlingen ind i en slags ubrydelig mur, og her opstår en vane.

Det er blevet en vane, at vi vælger det første lånetilbud, vi får tilbudt, fordi vi er taknemmelige for det, vi kan få. Det er normalt, at vi går til vores egen bank, når vi skal låne penge. Det er ikke særligt mange, der har stillet sig kritisk over for lånebranchen, før der kom sammenligningstjenester for lån.

 

Hvad betyder mest for dig?

For os handler det dog ikke kun om at sammenligne lån for at finde den laveste rente. Naturligvis gør det det, hvis det er den faktor, der er afgørende for dig. For det er dine behov, der er i fokus. Men integritet og gennemsigtighed er også en vigtig egenskab hos en bank, hvis du spørger os.

Her hos Lendo er vi bevidste om, at der er forskellige motivationsfaktorer, der spiller ind, når du låner penge. Men uanset hvad der betyder noget for dig, når du låner penge, er det vores ønske, at du stiller dig selv spørgsmålet: Hvad betyder mest for mig, når jeg skal låne penge?

For nogen er det kun den lave rente, der betyder noget, hvor tillid til låneudbyderen er underordnet. For andre bliver en tillidsfuld bank vægtet højere end den laveste rente på markedet. Måske er det noget helt tredje, der betyder noget for dig?

Vi bliver taknemmelige, hver gang vi får en historie fra en glad og tilfreds kunde. Jo flere krav vi stiller til bankerne, jo mere magt får låntagerne. Magtbalancen på lånemarkedet bliver med tiden mere og mere retfærdig, og vi kan ikke kæmpe kampen uden dig.