Spar penge

Spar penge med hjælp fra Lendo

Vil du gerne spare penge, eller kunne du bare godt bruge lidt ekstra i løbet af måneden? Ved at spare penge får du mere luft i økonomien og råd til mere af det sjove. At spare penge behøver hverken at være svært eller kedeligt. 

Her vil vi hjælpe dig med at undgå at bruge unødvendige penge. Vi deler ud af sparetips, tricks og gode råd til, hvordan du kan spare penge i hverdagen. Har du udgifter i form af afbetaling på lån, kan du med fordel læse med nederst på siden.

På denne side vil vi dele, hvordan du:

Spar penge i hverdagen

Vaner og rutiner overtager hurtigt i en travl og presset hverdag. At spare penge involverer ofte forandringer i ens vaner og gøremåder. Ting som at slukke lyset, når du går ud af et rum. Slukke for varmen, når du åbner vinduet. Det er eksempler på simple måder at spare penge på. Det er alligevel ikke altid lige nemt at huske, hvis det ikke er en naturlig vane. Hvis du gerne vil spare penge, kan du derfor overveje hvilke vaner i hverdagen, du kan ændre for at spare lidt penge hist og her.

Spar penge på el- vand- og varmeforbruget 

Det vil både være godt for miljøet og for din pengepung at spare forbruget på disse tre elementer i hverdagen.

Som nævnt er der en simpel måde at spare på elforbruget: sluk kontakten! Du kan især spare penge ved at slukke de stikdåser, hvor du har flere elektroniske enheder tilkoblet. En anden måde at spare på elforbruget er ved at hænge vådt tøj til tørre i stedet for at bruge tørretumbleren. Det kræver, at du har plads til det. Dog er det meste tøj ikke lang tid om at tørre, og det er bestemt pengene værd at have et tørrestativ stående den dag, tøjet er om at tørre. 

Der er også penge at spare, hvis du overvejer dit vandforbrug, og hvordan du kan mindske det. Hvis du ikke har nogen opvaskemaskine, kan du sørge for at opvasken foregår i en balje. Mange lader vandet løbe, mens de vasker op, men det koster dyrt i vand. Særligt fordi det varme vand, der bliver brugt, er dobbelt så dyrt som koldt vand. Du kan derfor også spare penge ved at ændre dine vaner på badeværelset. Sæt eventuelt en alarm når du går i bad. På den måde undgår du for lange bade. 

Varmen er nem at spare på om sommeren, men om vinteren er det naturligt at skrue op. For at spare på varmen er det vigtigt, at du altid holder en nogenlunde ensartet temperatur i hele din bolig. Du skal huske at slukke for radiatorerne, når du lufter ud, og huske at trække gardinerne for, når det er ekstra koldt udenfor.

Disse sparetips kan spare dig mange penge derhjemme i hverdagen. Der er selvfølgelig også mange andre måder, du kan spare endnu flere penge i hverdagen på. Eksempelvis kan du spare mange penge ved at købe brugt, når det er muligt. Ikke alt kan og skal købes brugt, men når du har muligheden for det, bør du overveje brugte og billigere alternativer. 

Spar penge på mad og indkøb

I de fleste husholdninger fylder madposten en hel del i budgettet. Spar penge på mad- og indkøbsposten ved at følge disse tips og tricks. 

Planlæg dine indkøb

Planlægning er helt centralt. Det gælder både planlægning af indkøb og madforbrug. Se altid tilbudsaviser igennem og lav gerne en madplan ud fra hvilke tilbud, der er. Ved at lave en madplan, har du i højere grad kontrol over mængderne af mad, du skal købe til ugen. 

Ved at planlægge undgår du også impulskøb i supermarkedet. Ved impulskøb får dine penge hurtigt ben at gå på. Hver gang du handler, risikerer du at blive fristet og muligheden for impulsiv køb af produkter, du egentlig ikke har brug for, er større. Ved at lave en madplan sørger du for at handle ind til flere dage på én gang. En anden måde at undgå impulskøb, er at lave en indkøbsliste - og holde sig til den! 

Du kan også spare mange penge ved at købe større mængder af produkter, som ikke bliver for gamle, når de er på tilbud. Det gælder eksempelvis produkter som toiletpapir, affaldsposer, bleer, vaskemiddel og meget andet. 

Planlæg dit madforbrug

Det er ikke kun indkøb, du bør planlægge. Spar penge ved at planlægge selve madforbruget i din husholdning. Her hjælper madplanen selvfølgelig også, men det er vigtigt, at du holder øje med holdbarhedsdatoen på de varer, du har liggende i køleskabet. Madspild er ærgerligt på grund af flere ting, men det er bestemt ærgerligt, da det er spild af penge. Sørg altid for at spise det med kortest holdbarhed først. 

Derudover er der penge at spare for dig, der som de fleste andre, ofte har ‘jeg gider ikke at lave mad i aften’ dage. Sørg for at lave dobbeltportioner eller gemme resterne de dage, du laver mad. Så undgår du at købe dyr takeaway på de dage, hvor det er uoverskueligt at gå i gang med gryderne. 

Er du åben overfor at ændre madvaner, kan du spare en del penge ved at skære ned på kødforbruget. Kød er meget dyrt, hvis du sammenligner det med frugt og grønt. I dag er der en masse måder at finde inspiration til vegetariske retter. Du kan eventuelt prøve dig frem, med et par kødfrie dage - det vil kunne mærkes i din pengepung. 

Spar penge på transport

Vi har alle brug for at transportere os fra A til B, men overvejer du nogensinde hvilke transportmuligheder, der er den billigste? Spar penge ved at vurdere dine transportalternativer. 

Bilen er for mange blevet en nødvendighed - mange har i hvert fald følelsen af, at bilen er nødvendig for at få hverdagen til at glide nemmere. Hvis du har en bil og gerne vil spare penge, anbefaler vi, at du overvejer, om bilen virkelig er en nødvendighed. Der er nemlig mange penge at spare - og derved tjene - for dig, hvis du sælger din bil. Bor du i en større by, kan du spare penge ved at tage den offentlige transport. Det billigste vil selvfølgelig være at tage cyklen. Det giver både gratis motion, og det vil spare dig for en masse penge. 

Hvis bilen er nødvendig for dig, skal du selvfølgelig beholde den. Der er også mange tips til at spare penge på transport, selvom du har en bil. Simple måder er at tanke bilen på skæve tidspunkter af døgnet, da brændstoffet dér vil være billigst. Hvis du bruger bilen til at komme på arbejdet, kan du og dine kollegaer spare penge ved at køre flere sammen på arbejde. 

Du kan også overveje om bilen, du har, er den rigtige bil for dig. Du kan holde dig til en pålidelig og brændstof-venlig bil. Biler der kører længere på literen, er billigere i drift. Hvis du overvejer en ny, billigere bil og har brug for et billån til udbetalingen, kan du bruge Lendos sammenligningstjeneste til at finde det billigste. På den måde undgår du at tage et dyrere lån samtidig med at spare penge på transporten i den nye bil. 

5 enkle sparetips

Synes du, at de måder til at spare penge, vi har præsenteret, virker for uoverskuelige eller svære? Det at spare penge handler ofte om at ændre vaner og rutiner, så det er vigtigt, at du gør det i dit eget tempo. Det skal ikke være svært eller besværligt at spare penge. Her får du 5 enkle sparetips, som du nemt kan indføre i din hverdag. Det kræver nemlig ikke de store ændringer at spare penge i hverdagen.

1. Saml dine lån

Har du optaget forskellige forbrugslån, privatlån, billån, boliglån eller andre former for lån? Du kan med fordel refinansiere din gæld med et samlelån. Du har mulighed for at spare mange penge, da du ved et samlelån kan få tilbudt en lavere rente for din gæld. Du sparer også gebyrer væk og skal kun stå til ansvar for én låneudbyder. Samtidig vil det give dig et langt bedre overblik over din økonomi og dine lån. Hvis du flere gange tidligere har haft brug for at låne penge, kan du altså med fordel samle dine lån. 

2. Lav et budget

En af de mest anbefalede måder at spare penge på er at lægge et budget. Det er der gode grunde til. Når du lægger et budget bliver du opmærksom på, hvor du bruger dine penge. Det giver dig også et overblik over, de nødvendige og vigtige ting, du bør bruge dine penge på. At følge et budget kræver dog en smule disciplin. Det er ikke altid lige til, da der nemt kan opstå uforudsigelige udgifter. Med et godt budget vil der være mulighed for også at lægge penge til side til netop uforudsete udgifter. 

3. Få 14-dages reglen under huden

Har du hørt om 14-dages reglen? Det er en regel, der kan hjælpe dig med at spare mange penge. Det er ganske simpelt. Hvis du ønsker at bruge penge på et bestemt produkt, så giv dig selv en 14 dages betænkningstid. Efter 14 dage kan du vurdere, om det stadig er nødvendigt at købe produktet. Hvis du ikke kan leve uden, så køb det - nu med god samvittighed. 

Du skal selvfølgelig ikke anvende 14-dages reglen ved hvert enkelt køb. Det er særligt dyrere produkter, som går særligt ud over dit budget, der kan ende med at koste dig mange penge. Hvis du går og drømmer om et dyrt produkt, er det en god idé at overveje, om produktet er nødvendigt. På den måde undgår du at bruge unødvendige penge på dyre produkter. 

4. Se efter rabatter når du skal spare penge

Der er ingen grund til at betale overpris for oplevelser og produkter, som du kan få billigere. Ved en enkelt google søgning, kan du hurtigt finde forskellige rabatter. 

Hvis du er studerende, kan du især spare en del penge ved at holde øje med studenterrabat. Der er mange steder, hvor du kan få rabat som studerende. Det kræver kun at vise et gyldigt studiekort. 

5. Brug sammenligningstjenester

Det kommer måske ikke som en overraskelse, at vi hos Lendo altid anbefaler dig at sammenligne. Det gælder uanset, om du har brug for et nyt TV, tæppe eller lån. Der findes utrolig mange sammenligningstjenester online på forskellige produkter og services. Der er mange penge for dig at spare, da du ved en nem og overskuelig sammenligning kan finde det billigste. Prisen kan variere meget fra butik til butik, selvom det er præcis det samme produkt, de tilbyder. Samtidig finder du det produkt, der passer lige netop dig. 

Følg disse sparetips og spar penge. Det virker måske uoverskueligt, men det handler om at indføre det i hverdagens rutiner.

Spar penge via Lendos sammenligningstjeneste

Hvis du er i mangel på penge, kan du passende bruge tip nummer 5 og bruge Lendos sammenligningstjeneste til at finde et billigt lån. Ved at sammenligne lån kan du nemt og overskueligt finde det billigste lån, der passer til netop din situation. Så hvis du har brug for at låne penge kan du prøve vores låneberegner og sende en låneansøgning afsted. I løbet af 24 timer får du op til 7 forskellige og personlige lånetilbud. 

Hvis du har spørgsmål til processen, eller brug for hjælp til at gennemskue det bedste lån, er du altid velkommen til at ringe til vores kundeservice på 70 5000 10. Du er også velkommen til at sende os en mail eller chatte med os her på siden. 

Spar penge FAQ
Der er flere måder at spare penge på i hverdagen.

Overvej dit el-, varme- og vandforbrug. Mindsk det så meget som muligt og spar penge.

Planlæg dine indkøb af mad og andre produkter. Derved undgår man fristelser og impulskøb. Særligt hvis man laver en indkøbsliste, og man sørger for at holde sig til den.

Ved køb af dyrere produkter kan man anvende 14-dages reglen. Man kan vente i 14 dage med at købe produktet og derefter vurdere, om man stadig ønsker at købe det.

Hvis man har optaget flere forskellige lån eller har afbetalinger med høje renter, kan der være mange penge at spare ved at samle dem i et samlelån.

Ved et samlelån bliver alle udgifterne til lånene samlet, således at man kun betaler én rente og én månedlig ydelse til én låneudbyder.

Har man et eksisterende lån, kan vi hjælpe med at samle dem til et samlelån. Et samlelån kan være lig med stor besparelse.

Det er gratis og uforpligtende at ansøge om et samlelån. Du er derfor velkommen til at bruge vores sammenligningstjeneste og derved finde ud af, om du kan spare penge ved at samle dine lån.

Mange er vant til at sammenligne priser i supermarkedet eller på forskellige tilbudssider. Man kan på samme vis sammenligne lån med Lendos sammenligningstjeneste.

Man kan spare mange penge, da man ved en overskuelig sammenligning nemt kan finde det billigste og bedste lån.

Lendo tema