Privatlivspolitik

Lendos Privatlivspolitik

Sidst opdateret 11. januar 2024

Lendo respekterer dit privatliv. Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Lendo indsamler og bruger dine personoplysninger. Den beskriver også dine rettigheder over for os, og hvordan du kan udøve dine rettigheder.

For at kunne levere Lendos tjeneste inden for lånesammenligning og behandling af personoplysninger såsom marketing og produktudvikling relateret til dette, agerer Lendo ApS og Lendo Part of Schibsted AS (“Lendo Norge”) som gensidigt dataansvarlige.

Lendo ApS leverer tjenesterne til dig som kunde og er din aftalepart. Lendo Norge udbyder de tekniske løsninger såvel som sammenligningsplatformen og er bankernes aftalepart. For at udøve dine rettigheder i relation til behandling af dine personoplysninger, anbefaler vi, at du benytter nedenstående kontaktoplysninger til Lendo ApS. Som kunde er det dog din ret at vælge, hvilken part du vil henvende dig til, når du udøver dine rettigheder. Det er ikke nødvendigt at kontakte både Lendo ApS og Lendo Norge, da din henvendelse vil dække begge virksomheder som gensidigt dataansvarlige.

Vi er desuden en del af Schibsted Media Group, www.schibsted.com.

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af personoplysninger i visse henseender, se nedenfor for de respektive formål. Det er vigtigt, at du læser og forstår vores Privatlivspolitik, før du bruger vores tjenester.

Du kan altid kontakte os ved at sende en email til kundeservice@lendo.dk eller ringe 70 5000 10.

Lendo ApS, CVR-nr. 39 57 28 77, Vestergade 18E, 1456 København K. Lendo Part of Schibsted AS, CVR-nr. 997 523 814, Hagegata 22, 0653 Oslo, Norge.

 

Vigtige begreber

En personoplysning er en oplysning, der direkte eller indirekte sammen med andre oplysninger kan henføres til en fysisk person. Eksempler på personoplysninger er navn, adresse, telefonnummer, personnummer og e-mailadresse. Også oplysninger om IP-adresse og om din brugeradfærd, når du besøger vores hjemmeside, kan være personoplysninger.

Behandling af personoplysninger omfatter enhver aktivitet eller række af aktiviteter, som en personoplysning gøres til genstand for, såsom indsamling, analyse, ændring, registrering og opbevaring.

Den dataansvarlige er den, som alene eller sammen med andre, afgør formålet og midler til behandling af personoplysninger, og som er ansvarlig for, at behandlingen sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Databehandleren er den, der behandler personoplysningerne på vegne af den dataansvarlige.

 

Hvilke oplysninger behandler vi om dig og hvorfor?

1) Lånesammenligning:

Personoplysninger omfatter alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person enten direkte eller indirekte. Eksempler på dette kan være generelle oplysninger om dig, såsom navn og kontaktoplysninger, men også oplysninger såsom IP-adresser.

  • Formål
    • At tillade brug af Lendos sammenligningstjeneste.
  • Behandling, som gennemføres
    • Registrering af låneansøgning, identitetskontrol.
    • Analyse af oplysningerne i låneansøgningen.
    • Videregivelse af låneansøgninger til banker og långivere, som vi samarbejder med i henhold til den respektive banks generelle krav til låntagere.
    • Kontakt via e-mail, sms, telefon, hvis det er relevant.
    • Optagelse af telefonsamtaler.
    • Bekræftelse af identitet via NemID og opslag i CPR-registret.
    • Håndtering af kundeservice.
    • Præsentation af lånetilbud, afslag m.v.
    • Indhentning af data fra Skatteforvaltningen gennem vores samarbejdspartner Smartkredit (2020 Finance ApS).
    • Indhentning af offentlig tilgængelig data i Tingbogen med henblik på at identificere eventuelle udlæg i ejendom.
  • Kategorier af personoplysninger
    • Navn
    • CPR-nummer
    • Adresse
    • E-mailadresse
    • Mobiltelefonnummer
    • Eksisterende lån
    • Antal børn
    • Boligforhold
    • Boligudgifter
    • Beskæftigelse
    • Månedlig indkomst
    • Registrerings- & kontonummer
    • Evt. oplysninger om medansøger
    • Finansielle risici (scoring)
    • Ejendomsindehaver
    • Borgerskab
    • Civilstand
    • Samt andre oplysninger som vedrører din privatøkonomi
    • Data fra CPR-registret
    • Data fra Skatteforvaltningen
    • Data fra Tingbogen

Hvilke kilder indhenter vi dine personoplysninger fra?

Udover de personoplysninger du deler med os igennem din ansøgning, indsamler vi også personoplysninger fra CPR-registret samt informationer om gældsforhold fra Tingbogen gennem vores samarbejdspartner Kreditdata.

Hvem ellers får adgang til mine personoplysninger?

Ved afgivelse af dit samtykke tilbyder Lendo at indhente data fra Skatteforvaltningen gennem vores samarbejdspartner Smartkredit med det formål at tilføje eSKAT data til din låneansøgning. Når en lånesammenligning er foretaget, sender vi din låneansøgning til de långivere, som vi samarbejder med. Hvis du vil se og læse mere om, hvem vi samarbejder med, kan du klikke her.

Vi videregiver din ansøgning til de långivere, hvis generelle krav er i overensstemmelse med din ansøgning. De långivere, som modtager din låneansøgning, er dataansvarlige for deres egen behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om bankernes generelle krav til låntagere og politik for behandling af personoplysninger på de respektive långiveres hjemmeside:

Bemærk, at Facit Bank A/S indhenter generelle kreditoplysninger hos kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre, samt anvender automatiske afgørelser, herunder profilering, i forbindelse med Facit Bank A/S’ kreditvurdering. Facit Bank A/S indhenter også oplysninger, herunder økonomiske forhold (f.eks. restgæld, evt. restancer) hos L’EASY A/S og DER A/S til brug for Facit Bank A/S’ kreditvurdering.

Vores kundeservicetjeneste drives via et tredjepartssystem, som hedder Dixa (https://dixa.com). Ved henvendelse til kundeservice på telefon eller email lagres dine data i Dixas system. Lagring og behandling af dine data vil altid være i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Automatiseret beslutningstagning: For mere information omkring Lendos automatiserede beslutningstagning henivser vi til afsnittet “Automatiseret beslutningstagning – hvad er det?”. Ved behandling af din ansøgning anvender de långivere, vi samarbejder med, typisk automatiseret beslutningstagning i kreditvurderingen. Kreditvurderingen varierer, men den vil som regel være baseret på din kreditscore, betalingsanmærkninger, gæld, indkomst og relateret information. I visse tilfælde har du ret til at forespørge en manuel beslutningsproces. For mere information omkring automatiserede beslutninger foretaget af långiverne, henviser vi til den respektive långiver.

Retsgrundlag: Vores behandling af dine personoplysninger er nødvendig for, at vi kan forfølge vores legitime interesse i at tilbyde vores tjenester til dig, og vi har vurderet, at dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder ikke går forud for denne legitime interesse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen: Du har ret til, af grunde der vedrører din særlige situation, at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, hvor hjemlen er artikel 6, stk. 1, litra e) eller f), herunder profilering baseret på disse bestemmelser. Lendo må derefter ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre Lendo påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Opbevaringsperiode: Vi behandler dine oplysninger til dette formål, så længe du har en aktiv låneansøgning eller aktive lånetilbud. Vi sletter alle oplysninger efter 18 måneder, når dit forhold til Lendo anses for afsluttet. Hvis du får et lånetilbud, anses dit forhold til Lendo for afsluttet 18 måneder efter, du har foretaget sammenligning af lånetilbuddene. Hvis du ikke får nogle lånetilbud, anses dit forhold til Lendo for afsluttet 12 måneder efter, du har foretaget sammenligning af lånetilbuddene. Dette omfatter også telefonisk kundeservice og henvendelser vedrørende support, der foregår via login.

Yderligere kundeservice via telefon, e-mail og chat slettes løbende 90 dage efter modtagelsen. Personoplysninger, der fremgår af fakturaer, opbevares i henhold til bogføringsloven.

2) Forsikringsformidling:

  • Formål
    • At tilbyde tjenester inden for forsikringsformidling
  • Behandling, som gennemføres
    • Gennemgang af låneansøgningen med det formål at vurdere, hvorvidt kunden opfylder kriterierne for at blive tilbudt en forsikring
    • Udsendelse af information om forsikringsproduktet i tilfælde af, at kunden opfylder kriterierne
    • Registrering af forsikringsansøgningen
    • Bekræftelse af identitet via MitID
    • Videregivelse af forsikringsansøgningen til Lendos forsikringspartner
    • Kontakt via email, sms, telefon, hvis det er relevant
    • Optagelse af telefonsamtaler
    • Håndtering af kundeservice
  • Kategorier af personoplysninger
    • Data fra låneansøgningen (se ovenfor) – herunder, men ikke begrænset til:
      • Navn
      • CPR-nummer
      • Månedlig indkomst

Hvilke kilder indhenter vi dine personoplysninger fra?

Til forsikringsformidlingen benytter vi kun de personoplysninger, som du deler med os igennem din ansøgning.

Hvem ellers får adgang til mine personoplysninger?

For at tilbyde forsikringen samarbejder vi med BNP Paribas Cardif, som er vores forsikringspartner. BNP Paribas Cardif er dataansvarlige for deres egen behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om deres politik for behandling af personoplysninger på deres hjemmeside: https://bnpparibascardif.dk/persondata.

Vores kundeservicetjeneste drives via et tredjepartssystem, som hedder Dixa (https://dixa.com). Ved henvendelse til kundeservice på telefon eller email lagres dine data i Dixas system. Lagring og behandling af dine data vil altid være i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Automatiseret beslutningstagning: For mere information omkring Lendos automatiserede beslutningstagning henviser vi til afsnittet “Automatiseret beslutningstagning – hvad er det?”. Ved behandling af din ansøgning anvender vores forsikringspartner typisk automatiseret beslutningstagning i forsikringsvurderingen. I visse tilfælde har du ret til at forespørge en manuel beslutningsproces. For mere information omkring automatiserede beslutninger hos BNP Paribas Cardif, henviser vi til dem.

Lovgrundlag: Lendo behandler dine personoplysninger for at kunne tilbyde vores tjeneste baseret på kontrakt.

Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen. Behandling af dine persondata er nødvendigt for, at Lendo kan tilbyde sine tjenester. Hvis du vil gøre indsigelse mod denne type behandling, vil det ikke være muligt at tilbyde Lendos tjenester til dig.

Opbevaringsperiode: Vi behandler dine oplysninger til dette formål, så længe du har en aktiv låneansøgning eller aktive lånetilbud. Vi sletter alle oplysninger efter 18 måneder, når dit forhold til Lendo anses for afsluttet. Hvis du får et lånetilbud, anses dit forhold til Lendo for afsluttet 18 måneder efter, du har foretaget sammenligning af lånetilbuddene. Hvis du ikke får nogle lånetilbud, anses dit forhold til Lendo for afsluttet 12 måneder efter, du har foretaget sammenligning af lånetilbuddene. Dette omfatter også telefonisk kundeservice og henvendelser vedrørende support, der foregår via login.

Yderligere kundeservice via telefon, email og chat slettes løbende 90 dage efter modtagelsen. Personoplysninger, der fremgår af fakturaer, opbevares i henhold til bogføringsloven.

 3) Markedsføring:

  • Formål
    • At markedsføre Lendos tjeneste, yderligere tjenester og for at sikre betaling til marketingpartnere
  • Behandling, som gennemføres
    • Segmentering
    • Fremsendelse af e-mail fra Lendo
    • Direkte markedsføring via brev
    • Analyse af markedsføring
    • Rapportering til affiliate netværk
  • Kategorier af personoplysninger
    • Navn
    • Fødselsdato
    • E-mailadresse
    • Geografisk position
    • Pseudonymiseret ansøgningsdata

Hvilke andre virksomheder kan få adgang til dine personoplysninger?

Som databehandler kan Lendos søsterselskab Schibsted Fintech AB (e-maildistributør) få adgang til din data. Andre databehandlere, som kan få adgang til din data, er Mailchimp/Mandrill (The Rocket Science Group, LLC) (e-maildistributør) og Adservice (affiliate netværk).

Adtraction er en dataansvarlig, som kan få adgang til din persondata.

Lovgrundlag: Vores behandling af dine personoplysninger er nødvendig for, at vi kan forfølge vores legitime interesse i at markedsføre vores tjenester til dig, og vi har vurderet, at dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder ikke går forud for denne legitime interesse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen: Du har ret til at – af grunde, der vedrører din særlige situation – at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, hvor hjemlen er artikel 6, stk. 1, litra e) eller f), herunder profilering baseret på disse bestemmelser. Lendo må derefter ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre Lendo påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Hvis personoplysninger behandles med henblik på direkte markedsføring, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger til sådan markedsføring, herunder at gøre indsigelse mod profilering i det omfang den vedrører direkte markedsføring. Hvis du gør indsigelse mod behandling med henblik på direkte markedsføring, må personoplysningerne ikke længere behandles til dette formål.

Opbevaringsperiode: Vi behandler dine oplysninger til dette formål, så længe du har en aktiv låneansøgning eller aktive lånetilbud. Vi sletter alle oplysninger 12 måneder efter, dit forhold til Lendo anses for afsluttet. Hvis du får lånetilbud, anses dit forhold til Lendo for afsluttet 24 måneder efter, du har foretaget sammenligning af lånetilbuddene. Hvis du ikke får nogle lånetilbud, anses dit forhold til Lendo for afsluttet 12 måneder efter, du har foretaget sammenligning af lånetilbuddene.

Behandling af adressen til direkte markedsføring via brev sletter vi 24 måneder efter dit forhold til Lendo skønnes afsluttet.

  • Formål
    • At markedsføre Lendos tjenester på Facebook og Googles markedsføringsnetværk
  • Behandling som gennemføres
    • Oprettelse af ”Lookalike audiences” og ”adapted audiences” på Facebook
    • Oprettelse af ”Similiar audience” på Google Adwords
    • Nyhedsbreve via e-mail
  • Kategorier af personoplysninger
    • E-mailadresser
    • Afidentificerede ansøgningsevents
    • Enheds- og browserinformation
    • Lokation (by)

Hvilke andre virksomheder kan få adgang til dine personoplysninger? Lendos søsterselskab Schibsted Tillväxtmedier Annonsförsäljning AB, Facebook Inc. og Google Inc. kan få adgang til din data som dataansvarlige.

 

Lovgrundlag

Vores behandling af dine personoplysninger er nødvendig for, at vi kan forfølge vores legitime interesse i at markedsføre vores tjenester til dig, og vi har vurderet, at dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder ikke går forud for denne legitime interesse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen: Du har ret til at – af grunde, der vedrører din særlige situation – at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, hvor hjemlen er artikel 6, stk. 1, litra e) eller f), herunder profilering baseret på disse bestemmelser. Lendo må derefter ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre Lendo påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Hvis personoplysninger behandles med henblik på direkte markedsføring, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger til sådan markedsføring, herunder at gøre indsigelse mod profilering, i det omfang den vedrører direkte markedsføring. Hvis du gør indsigelse mod behandling med henblik på direkte markedsføring, må personoplysningerne ikke længere behandles til dette formål.

Opbevaringsperiode: Vi behandler dine oplysninger til dette formål, så længe du har en aktiv låneansøgning eller aktive lånetilbud. Vi sletter alle oplysninger efter 12 måneder, når dit forhold til Lendo anses for afsluttet. Hvis du får et lånetilbud, anses dit forhold til Lendo for afsluttet 12 måneder efter, du har foretaget sammenligning af lånetilbuddene. Hvis du ikke får nogen lånetilbud, anses dit forhold til Lendo for afsluttet tre måneder efter, du har foretaget sammenligning af lånetilbuddene.

 

Konsekvenser

Der er ingen kontraktuelle eller lovgivningsmæssige krav om, at du skal give dine personoplysninger til os. Hvis du ikke giver os dine personoplysninger, kan du dog ikke benytte vores tjeneste.

 

Hvor behandler vi dine personoplysninger?

Vi bestræber os på, at dine personoplysninger behandles i EU/EØS, og alle vores egne it-systemer befinder sig inden for EU/EØS. Når det kommer til drift og vedligehold, benytter vi p.t. databehandlere, der er baseret i Sverige.

Ved systemmæssig support og vedligeholdelse kan vi overføre oplysningerne til et land uden for EU/EØS, f.eks. hvis vi deler dine personoplysninger med en databehandler, som enten selv eller gennem en underleverandør, er etableret eller opbevarer oplysninger i et land uden for EU/EØS. Databehandleren må i sådanne tilfælde kun modtage de oplysninger, der er relevante for dette formål (såsom logfiler). I disse tilfælde har vi indgået en såkaldt databehandleraftale, der giver os mulighed for at føre kontrol med personoplysningerne.

Uanset i hvilket land vi og vores databehandlere behandler dine personoplysninger, gennemfører vi passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at niveauet for beskyttelse er tilstrækkeligt. I de tilfælde hvor personoplysninger behandles uden for EU/EØS, sikres beskyttelsesniveauet enten gennem en afgørelse fra Europa-Kommissionen, om at det pågældende land sikrer et tilstrækkeligt niveau for beskyttelse eller ved brug af såkaldte passende sikkerhedsforanstaltninger. Eksempler på passende sikkerhedsforanstaltninger er godkendt adfærdskodeks i modtagerlandet, standardkontraktbestemmelser, bindende interne virksomhedsregler eller EU-US Privacy Shield.

 

Hvad er dine rettigheder som registreret?

Ret til indsigt. Du har ret til at få vores bekræftelse på, om vi behandler personoplysninger om dig, og i givet fald at få en kopi af dine personoplysninger og en række øvrige informationer om vores behandling af dine personoplysninger, herunder bl.a. formålet, kategorier af behandlede oplysninger, kategorier af modtagere, påtænkt behandlingsperiode og kilder.

Ret til begrænsning af behandling. Du har ret til at opnå begrænsning i vores behandling af dine personoplysninger i tilfælde hvor 1) du bestrider rigtigheden af de behandlede oplysninger i perioden, indtil vi har haft mulighed for at fastslå, om oplysningerne er korrekte, 2) behandlingen er ulovlig og hvor du ikke ønsker oplysningerne slettet, 3) vi ikke længere har brug for oplysningerne til de anførte formål, men de er nødvendige for at fastslå, gøre gældende eller forsvare retskrav, eller 4) du har gjort indsigelse mod behandlingen, i den periode, hvor det kontrolleres, om vores legitime interesser går forud for dine legitime interesser.

Ret til at gøre indsigelse mod visse typer behandling. Du har ret til ikke at modtage direkte markedsføring og til at gøre indsigelser mod behandling af personoplysninger baseret på en interesseafvejning og baseret på offentlige interesser. Læs mere om de specifikke retsgrundlag under respektive formål. Hvis du gør indsigelser mod direkte markedsføring, vil vi ophøre med behandlingen af dine personoplysninger til dette formål samt ophøre med alle former for direkte markedsføring.

Ret til dataportabilitet. Hvis vores ret til at behandle dine elektroniske personoplysninger er baseret på enten dit samtykke eller opfyldelse af en kontrakt med dig, har du ret til at anmode om, at oplysningerne om dig, og som du har videregivet til os, overføres til en anden dataansvarlig (såkaldt dataportabilitet). En forudsætning for dataportabilitet er, at overførslen er teknisk muligt.

Ret til at blive glemt. Du har i nogle tilfælde ret til at få dine personoplysninger slettet, f.eks. hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige til de formål, hvortil de er indsamlet. Bemærk, at Lendo nogle gange er nødt til at gemme visse oplysninger i henhold til lovgivning, og derfor ikke sletter oplysningerne. Læs mere under de respektive formål.

Ret til berigtigelse. Du har ret, uden unødig forsinkelse, til at få dine personoplysninger berigtiget. Afhængigt af formålet med behandlingen har du også ret til at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger.

Du udøver dine rettigheder ved at kontakte os. Send en besked til os på kundeservice@lendo.dk med angivelse af hvilke formål, eller hvilken behandling, du ønsker vi skal ophøre med at foretage eller hvilken rettighed, du fremsætter ønske om at udøve.

 

Automatiseret beslutningstagning – hvad er det?

Automatiseret beslutningstagning er beslutninger udelukkende baseret på automatisk behandling af din data. Lendo monitorerer på daglig basis, at den automatiserede beslutningstagning foregår korrekt, for eksempel gennem forskellige typer af overvågning samt automatiske kontrolfunktioner. Formålet med Lendos automatiske beslutningstagning er at sikre korrekt og ligeværdig kredit- og forsikringsformidling.

 

Machine Learning & Kunstig Intelligens

For at opnå bestemte formål bruger vi machine learning og træning af modeller til at lave forudsigelser og tage beslutninger baseret på historisk data. Den data, som bruges til at træne algoritmiske modeller, kan inkludere afidentificeret eller pseudonymiseret persondata.

 

Hvad er cookies, og hvordan bruger vi dem?

Vi opbevarer oplysninger lokalt, hvilket betyder, at forskellige typer oplysninger opbevares lokalt på dit terminaludstyr (f.eks computer, mobiltelefon eller tablet) via din webbrowser. Cookies er en form for lokal lagring af oplysninger. En cookie er en lille tekstfil, der lagres på dit terminaludstyr (f.eks computer, mobiltelefon eller tablet), som gør det muligt for os at genkende din browser. Cookies indeholder ingen oplysninger, der identificerer dig direkte (såsom navn, adresse, telefonnummer, osv), men oplysninger om din IP-adresse, din browser og den aktivitet, der har fundet sted gennem browseren. Vi gør også brug af andre tilsvarende teknologier såsom pixel tags. Disse er teknologier, der kan genkende cookies og andre identifikatorer, og som gør det muligt for tredjemand at placere cookies på din enhed. I dette dokument benyttes “lokal lagring af oplysninger” som et generisk navn for cookies, beacons og andre lignende teknologier.

Noget lokal lagring af oplysninger er nødvendig for, at du kan benytte Lendos tjeneste. Det gælder for eksempel oplysninger om dine præferencer, som viser os, hvordan spørgsmålene skal præsenteres i din browser. Lokal lagring af oplysninger benyttes også for, at vi kan tilpasse vores tjenester så godt som muligt til din brug, for eksempel for at gemme de indstillinger, du ønsker ved afspilning af lyd, for at gemme oplysninger om hvilken videokvalitet, der passer til din browser samt internethastighed og til særlige funktioner, såsom opbevaring af udfyldte oplysninger. Vi bruger også forskellige måleværktøjer, der giver os statistikker og analyser i forbindelse med adfærd på Lendos hjemmeside. Desuden bruger vi de oplysninger, vi har indsamlet og analyseret til at udvikle og forbedre Lendos hjemmeside og for at sikre, at den fungerer korrekt. Vi bruger også cookies til at effektivisere vores marketingtiltag.

Kan man selv bestemme over brugen af cookies?

Ja! Din webbrowser eller dit terminaludstyr muliggør, at du kan ændre indstillingerne for og rækkevidden af cookies. Gå til indstillingerne i din webbrowser eller dit terminaludstyr for at lære mere om, hvordan du justerer cookieindstillingerne. Eksempler på indstillinger er blokering af alle cookies, kun accept af first party cookies eller sletning af cookies, når din webbrowser lukkes. Du kan lære mere om cookies på Erhvervsministeriets hjemmeside, www.erhvervsstyrelsen.dk/hvad-er-cookies.

Du kan se en fuld liste over de cookies, som vi anvender, og hvordan du kan kontrollere brugen af cookies her.

Vi bruger it-systemer til at beskytte fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af dine personoplysninger. Vi har gennemført passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod ulovlig eller uautoriseret behandling (såsom hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse eller adgang). Kun de personer, der rent faktisk har brug for at behandle dine personoplysninger, så vi kan opfylde vores erklærede formål, har adgang til dem.

 

Hvad betyder det, at Datatilsynet er tilsynsmyndighed?

Datatilsynet er ansvarlig for tilsynet med anvendelsen af databeskyttelsesreglerne i Danmark. Hvis du som individ mener, at Lendo behandler personoplysninger på en ulovlig eller forkert måde, kan du derfor klage til Datatilsynet – se www.datatilsynet.dk.

 

Sådan kontakter du os lettest i forbindelse med spørgsmål om beskyttelse af personoplysninger

Hvis du har spørgsmål til Lendos behandling af personoplysninger, er du velkommen til at sende en email til kundeservice@lendo.dk.
Lendo har en Databeskyttelsesrådgiver, som har til opgave at sikre, at Lendos behandling af personoplysninger er korrekt og i overensstemmelse med gældende regler. Du kan kontakte Lendos Databeskyttelsesrådgiver på email privacy@lendo.dk.

 

Ændringer

Vi kan foretage ændringer i vores privatlivspolitik. Ved opdateringer, som er af afgørende betydning for vores behandling af personoplysninger (såsom andring af de angivne formål eller kategorier af personoplysninger) eller opdateringer, der ikke er kritiske for behandling, men som kan være afgørende for dig, vil du få information på Lendos hjemmeside i god tid før opdateringerne træder i kraft.