Sådan kommer du bedst igennem Black Friday

I denne artikel har vi samlet en række gode råd til Black Friday, så du ikke bruger penge på fejlkøb, men i stedet bruger udsalgsdagen mere taktisk.

Det kan kræve nogle huskeregler, hvis man vil opnå en balance mellem at være styret af impulser og stadig have fornuften med. Derfor har vi listet tre gode råd, som man kan tage med sig på sin shoppingtur:

  1. Læg en plan for shoppingturen. Hvilke ting er nødvendige? Er der nogle bestemte varer, du ikke normalt ville have råd til, som kan betale sig at købe nu? Hvor mange penge må du bruge? Skal der købes julegaver? Hvem skal have hvad?
  2. Undgå fejlkøb. Det er godt også at forberede sig på, at du kan risikere at falde for andre varer, end du har planlagt at købe, under selve shoppingturen. Her kan du gå ud af butikken og overveje fordele og ulemper ved at foretage købet. En overvejelsesproces kan skabe en mere bevidst shoppingoplevelse, og hvis du er i tvivl om det er et godt køb, så er det altid en god ide at vente og tænke over det. Du kan også lave en liste over de ting, du ved, du vil købe og holde dig til den. På den måde undgår du de spontane køb.
  3. Undersøg prisen. Hold gerne øje med de varer, du planlægger at købe inden udsalgsdagene starter. Nogle butikker sætter desværre priserne op på deres varer mindst seks uger før, så det ligner, at der er større besparelser, end der egentlig er. Det må butikkerne gerne, så længe det er mindst seks uger før.

Her hos Lendo mener vi, at det er på sin plads at blive mindet om, at økonomisk bevidsthed også kan spare én for mange penge, og at falde for fristelser kan blive en dyrere fornøjelse, end man havde planlagt. Det er vigtigt at huske på, når man begiver sig ud for at shoppe under Black Friday.

 

Shoppingtur med god samvittighed

Vi er generelt fortalere for, at man tager velovervejede beslutninger. Det første er ikke altid det bedste, og det er især en god huskeregel at have med, når man er på shoppingtur på Black Friday. 

I episode 5 af vores podcast “Det Irrationelle Menneske” taler adfærdsforsker, Sally Khallash, og radiovært, Lasse Rimmer, om vores adfærd, når vi shopper. En vigtig pointe, Sally Khallash kommer med, er, at jo mere udkørte vi er, desto mindre rationelle bliver vi. Et menneske tager i løbet af en dag omkring 35.000 valg. Vi synes, at det er interessant at finde ud af, hvordan man som menneske kan blive mere bevidst om de valg, man træffer i hverdagen. Vil du også blive klogere på dine valg og beslutninger? Lyt til vores podcast.

Supermarkederne indretter sig efter den teori. Lige når man træder ind i et supermarked, bliver man typisk præsenteret for en afdeling, hvor der skal tages mange beslutninger. Når man er nået til kassen, er man blevet træt, og der bliver man ofte præsenteret for de søde sager. Der er stor chance for, at en kunde “falder i” og køber slik, selvom det ikke står på huskelisten. Det sker alene af den årsag, at kunden er “løbet tør” for rationelle beslutninger og nu er mere impulsstyret.

Derfor er ovenstående huskeregler en hjælp, fordi butikker og shoppingcentre er indrettet til at få os til at tage de irrationelle beslutninger. Med en plan over en shoppingtur er der en mindre risiko for, at man kommer hjem med køb, som er lavet med en overvægt af impulsstyring.

Vi ønsker dig god shoppelyst!