Gældsfaktor

Sådan beregner du forholdet mellem din gæld og indkomst

Din gældsfaktor viser, hvor stor din samlede gæld er i forhold til din årlige indkomst før skat. Det er et af de tal, en bank kan se på, når den vurderer din økonomi og dine muligheder for at optage et lån.

En lav gældsfaktor betyder, at din gæld er forholdsvis begrænset sammenlignet med din indkomst. En høj gældsfaktor betyder, at du skylder mange penge i forhold til det, du tjener.

Gældsfaktoren kan dog ikke stå alene. Banken ser også på blandt andet dit rådighedsbeløb, dine faste udgifter, din formue, din indtægtsstabilitet og det lån, du søger om. Kreditgivere skal foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøgers økonomi.

 

Hvad er en gældsfaktor?

Gældsfaktoren beskriver forholdet mellem din samlede gæld og din årlige bruttoindkomst.

Bruttoindkomst er din indkomst før skat. Når gældsfaktoren beregnes for en husstand, bruges husstandens samlede relevante årsindkomst før skat.

Finanstilsynet beskriver gældsfaktoren som den samlede gæld divideret med husstandens bruttoindkomst. Den kaldes i nogle finansielle sammenhænge også gearing.

Har du en gældsfaktor på 3, betyder det, at din samlede gæld svarer til tre gange din årlige bruttoindkomst.

Det betyder ikke, at du kan betale gælden tilbage på tre år. Din indkomst skal også dække skat, bolig, mad, transport og dine øvrige udgifter. Gældsfaktoren er derfor et forholdstal og ikke en beregning af den faktiske tilbagebetalingstid.

 

Sådan beregner du din gældsfaktor

Du kan beregne gældsfaktoren med denne formel:

Gældsfaktor = samlet gæld / årlig bruttoindkomst

Du skal altså først finde den samlede restgæld på dine lån og kreditter. Derefter dividerer du gælden med din eller husstandens samlede årsindkomst før skat.

Eksempel på beregning af gældsfaktor:

Forestil dig, at du har følgende gæld:

Et boliglån på 1.500.000 kroner, et billån på 150.000 kroner og et SU-lån på 50.000 kroner.

Din samlede gæld er dermed 1.700.000 kroner.

Hvis husstandens årlige indkomst før skat er 500.000 kroner, ser beregningen sådan ud:

1.700.000 / 500.000 = 3,4

Husstandens gældsfaktor er derfor 3,4.

Det betyder, at den samlede gæld svarer til 3,4 gange husstandens årlige indkomst før skat.

Eksempel for en husstand med to indkomster:

Hvis to personer søger et fælles lån, vurderer banken deres samlede økonomi.

Antag, at den ene person tjener 420.000 kroner om året før skat, mens den anden tjener 380.000 kroner. Husstandens samlede bruttoindkomst er dermed 800.000 kroner.

Har husstanden gæld for 2.400.000 kroner, bliver beregningen:

2.400.000 / 800.000 = 3

Gældsfaktoren er dermed 3.

 

Hvad er gældsfaktoren, hvis du ikke har gæld?

Har du ingen gæld, er din gældsfaktor 0.

Beregningen er i dette tilfælde:

0 / årlig bruttoindkomst = 0

Du har derfor ikke en gældsfaktor på 3 eller 4, blot fordi banken muligvis vurderer, at din økonomi kan bære gæld af en bestemt størrelse. Din faktiske gældsfaktor beregnes altid ud fra den gæld, du allerede har, eller den gæld, du vil have efter optagelsen af et nyt lån.

 

Hvilken gæld skal medregnes?

Som udgangspunkt skal du tage højde for hele din gæld, når du laver en foreløbig beregning.

Det kan blandt andet være realkreditlån, boliglån, andelsboliglån, billån, privatlån, forbrugslån, samlelån, SU-lån, familielån, gæld til det offentlige og kreditter.

Ved boligfinansiering bliver gælden opgjort som bruttogæld. Det betyder, at opsparing og andre frie midler ikke automatisk trækkes fra gælden. Ved en kassekredit eller anden kreditramme kan banken medregne det maksimale kreditbeløb, selvom hele beløbet ikke er brugt. Familiegæld og SU-lån kan også indgå.

Har du eksempelvis en kassekredit på op til 50.000 kroner, men kun har brugt 10.000 kroner, kan banken i visse opgørelser tage udgangspunkt i hele kreditrammen på 50.000 kroner.

Bankens præcise beregning kan afhænge af låntypen, formålet og de konkrete forhold i din økonomi. Din egen beregning bør derfor ses som et overblik og ikke som en garanti for, hvordan banken regner.

 

Skal kreditkort med i gældsfaktoren?

Et kreditkort kan påvirke din gældsfaktor, hvis der er tilknyttet en kredit.

Ved nogle opgørelser medregnes det beløb, du skylder på tidspunktet for beregningen. Har kortet en kreditramme, kan banken i andre tilfælde medregne det maksimale beløb, du har mulighed for at bruge.

Det kan derfor være en god ide at undersøge dine kreditrammer, selvom du ikke bruger dem regelmæssigt.

En ubrugt kredit kan stadig have betydning for bankens vurdering, fordi du har mulighed for at trække på den efter bevillingen af et nyt lån.

 

Skal SU-lån medregnes?

Ja, et SU-lån er gæld og skal som udgangspunkt medregnes.

Det gælder også, selvom du endnu ikke er begyndt at betale lånet tilbage. Det afgørende er, at du har en tilbagebetalingsforpligtelse.

Har du et SU-lån på 100.000 kroner, skal beløbet derfor lægges sammen med dine øvrige lån, når du beregner din samlede gæld. Finanstilsynets definition af bruttogæld omfatter blandt andet SU-lån.

 

Skal et familielån medregnes?

Et lån fra forældre eller andre familiemedlemmer kan også være gæld.

Det gælder, selvom lånet er uden renter, eller hvis der ikke er aftalt faste månedlige afdrag. Banken kan derfor spørge ind til private gældsaftaler, som ikke nødvendigvis fremgår tydeligt af dine almindelige bankoplysninger.

Finanstilsynets opgørelsesprincipper for boligudlån omfatter familiegæld, også når gælden ikke løbende bliver afviklet.

Det er vigtigt at oplyse gælden korrekt, når du søger et lån. Banken skal have et retvisende billede af din økonomi for at kunne vurdere, om du kan betale det nye lån tilbage.

 

Hvilken indkomst skal du bruge?

Du skal bruge din årlige bruttoindkomst, hvilket vil sige indkomsten før skat.

For lønmodtagere kan du som en enkel beregning gange den månedlige løn før skat med 12. Har du en månedsløn på 35.000 kroner før skat, er din årlige bruttoindkomst:

35.000 × 12 = 420.000 kroner

Ved en husstandsberegning lægger du de relevante bruttoindkomster sammen.

Finanstilsynets opgørelsesprincipper viser, at indkomsten blandt andet kan bestå af løn, pension, SU, dagpenge, boligsikring, børnefamilieydelse og visse bidrag. Bonusser, udbytter og andre svingende indtægter kan indgå, hvis banken vurderer, at de er tilstrækkeligt stabile over en årrække.

Du bør derfor være forsigtig med at medregne en enkelt stor bonus eller midlertidig overarbejdsbetaling i din egen beregning. Banken kan vælge at beregne indkomsten ud fra et gennemsnit eller kun medtage den del, som forventes at fortsætte.

 

Gældsfaktor for selvstændige

Er du selvstændig, kan din indkomst variere fra år til år. Det kan gøre beregningen mere omfattende end for en lønmodtager med en fast månedsløn.

Du kan lave et foreløbigt estimat ud fra din dokumenterede personlige indkomst før skat. Banken vil dog ofte se på flere regnskabsår for at vurdere, hvor stabil indkomsten er.

En høj omsætning i virksomheden er ikke det samme som en høj personlig bruttoindkomst. Virksomhedens udgifter skal betales, før det kan vurderes, hvor stor en indkomst virksomheden reelt giver dig.

Det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i din faktiske og dokumenterbare indkomst og ikke alene i virksomhedens omsætning.

 

Hvad er en høj gældsfaktor?

Der findes ikke én gældsfaktor, som automatisk giver godkendelse eller afslag på alle typer lån.

Banken skal foretage en individuel kreditvurdering og kan tilpasse vurderingen efter lånets størrelse, låntypen og din økonomiske situation. Gældsfaktoren er kun en del af den samlede vurdering.

Ved boligfinansiering bliver en gældsfaktor på omkring 4 eller derover ofte et særligt opmærksomhedspunkt. Det betyder ikke, at det er umuligt at få et lån, men banken kan stille større krav til din formue, dit rådighedsbeløb og lånets opbygning. Hvis gældsfaktoren overstiger 4% med en belåningsgrad over 60 %, begrænses adgangen til lån med afdragsfrihed og/eller variabel rente ifølge God skik lovgivningen

I Finanstilsynets vejledning om boligbelåning i vækstområder stilles der særlige forventninger til en robust, positiv formue ved en gældsfaktor mellem 4 og 5 samt ved en gældsfaktor over 5.

Reglerne for boligkredit begrænser desuden som udgangspunkt visse risikable låneaftaler, når både belåningsgraden og gældsfaktoren er høj.

Disse forhold vedrører især boligfinansiering. Ved privatlån og andre forbrugslån bruger bankerne deres egne kreditmodeller inden for reglerne om ansvarlig kreditgivning.

 

Gældsfaktor og rådighedsbeløb

Gældsfaktor og rådighedsbeløb fortæller to forskellige ting om din økonomi.

Gældsfaktoren sammenligner din samlede gæld med din årlige indkomst før skat.

Rådighedsbeløbet viser derimod, hvor mange penge du har tilbage hver måned, når dine faste udgifter er betalt. Det skal blandt andet dække mad, tøj, fritid, opsparing og uforudsete udgifter.

Du kan derfor godt have en forholdsvis lav gældsfaktor og samtidig et lavt rådighedsbeløb. Det kan eksempelvis ske, hvis du har høje boligudgifter, dyre forsikringer eller store udgifter til transport og børn.

Du kan også have en høj gældsfaktor, men et fornuftigt rådighedsbeløb, hvis husstanden har en høj og stabil indkomst.

Banken vil normalt se på begge forhold. Gældsfaktoren siger noget om størrelsen på din samlede gæld, mens rådighedsbeløbet siger noget om din mulighed for at betale regninger og låneydelser hver måned.

 

Kan opsparing sænke din gældsfaktor?

Opsparingen sænker ikke i sig selv gældsfaktoren, så længe pengene står på din konto.

Ved opgørelse af bruttogæld bliver frie midler ikke automatisk trukket fra gælden.

Har du 200.000 kroner i opsparing og 1.000.000 kroner i gæld, vil gælden derfor fortsat være 1.000.000 kroner i selve beregningen.

Bruger du derimod 100.000 kroner fra opsparingen til at nedbringe gælden, falder gælden til 900.000 kroner. Det vil sænke gældsfaktoren, hvis indkomsten er uændret.

Opsparingen kan stadig styrke bankens samlede vurdering, selvom den ikke direkte trækkes fra i formlen. Den kan vise, at du har en økonomisk reserve og en positiv formue.

 

Kan et samlelån sænke gældsfaktoren?

Et samlelån sænker ikke automatisk din gældsfaktor.

Hvis du optager et nyt lån på 200.000 kroner og bruger hele beløbet til at indfri eksisterende gæld på 200.000 kroner, er din samlede gæld som udgangspunkt uændret. Gældsfaktoren vil derfor også være omtrent den samme.

Et samlelån kan stadig give andre fordele. Du kan få færre betalinger at holde styr på, og du kan muligvis opnå lavere renter eller gebyrer.

En lavere månedlig ydelse kan forbedre dit rådighedsbeløb. Det er dog vigtigt at kontrollere den samlede tilbagebetaling. En længere løbetid kan gøre den månedlige ydelse lavere, men samtidig øge de samlede renteomkostninger.

Hvis der bliver lagt etableringsomkostninger oven i det nye lån, kan den samlede gæld i nogle tilfælde stige en smule ved omlægningen.

 

Hvordan påvirker et nyt lån gældsfaktoren?

Et nyt lån vil som udgangspunkt øge gældsfaktoren, fordi den samlede gæld bliver større.

Har du en bruttoindkomst på 500.000 kroner og en eksisterende gæld på 1.000.000 kroner, er din gældsfaktor 2.

Optager du derefter et privatlån på 100.000 kroner, stiger den samlede gæld til 1.100.000 kroner.

Den nye beregning bliver:

1.100.000 / 500.000 = 2,2

Gældsfaktoren stiger dermed fra 2 til 2,2.

Banken ser dog ikke kun på ændringen i gældsfaktoren. Den undersøger også, om dit budget kan rumme den nye månedlige ydelse, og om lånet samlet set er forsvarligt for din økonomi.

 

Hvordan kan du sænke din gældsfaktor?

Du kan sænke gældsfaktoren ved at reducere din gæld eller øge din stabile bruttoindkomst.

Den mest direkte metode er at betale gæld tilbage. Når restgælden falder, bliver tælleren i beregningen mindre, og gældsfaktoren falder.

Du kan også overveje at lukke unødvendige kreditrammer. Det kan især være relevant, hvis banken medregner det maksimale kreditbeløb og ikke kun den del, du har brugt.

En højere stabil indkomst kan også sænke gældsfaktoren. Banken skal dog kunne dokumentere indkomsten og vurdere, at den er varig. En enkelt bonus eller en midlertidig periode med ekstra arbejde vil derfor ikke nødvendigvis få samme betydning som en fast lønstigning.

Inden du bruger hele din opsparing på at nedbringe gæld, bør du overveje, hvor stor en økonomisk reserve du fortsat har brug for. En lavere gældsfaktor er positiv, men det er også vigtigt at kunne betale uforudsete udgifter uden at optage ny gæld.

 

Kan du beregne, hvor meget du kan låne?

Du kan bruge gældsfaktoren til at lave et foreløbigt regneeksempel for, hvor meget du potentielt kan låne, men resultatet er aldrig et endeligt lånetilsagn.

En tommelfingerregel er, at en husstand typisk kan låne op til 4 gange sin samlede årsindtægt før skat. Dette er kun et udgangspunkt og ikke fuldstændig retvisende. Den er mange variabler som f.eks konjunkturer, og i tider med høj rente eller usikkerhed i økonomien kan bankerne være mere tilbageholdende, mens rammerne kan være mere lempelige i stærke opgangstider.

Hvis du vil lave en hurtig overslagstegning ud fra denne tommelfingerregel, kan du bruge formlen:

årlig bruttoindkomst × 4 = Boligens pris

Eksempel:

Har din husstand en samlet årsindkomst på 700.000 kroner før skat, svarer en gældsfaktor på 4 til en teoretisk samlet gældsramme på:

700.000 kr. x 4 = 2.800.000 kr.

Dette er kun en tommelfingerregel og ikke et kontant facit. Banken foretager altid en samlet individuel vurdering, hvor de ud over gældsfaktorenser på dit månedlige rådighedsbeløb, din formue, stramheden i dit budget, stigninger i leveomkostninger og den specifikke lånetype.

 

Gældsfaktoren giver dig et nyttigt overblik

Gældsfaktoren er et enkelt værktøj, som kan hjælpe dig med at forstå forholdet mellem din gæld og indkomst.

Den beregnes ved at dividere din samlede gæld med din årlige bruttoindkomst. Har du en gæld på 1.500.000 kroner og en bruttoindkomst på 500.000 kroner, er gældsfaktoren 3.

Tallet kan være relevant, når du overvejer et nyt lån, ønsker at købe bolig eller vil skabe et bedre overblik over din økonomi.

Du bør dog altid se gældsfaktoren sammen med dit rådighedsbeløb, din formue og lånets samlede omkostninger. Et enkelt nøgletal kan ikke fortælle, om et bestemt lån passer til din økonomi.