Hvad er et annuitetslån?

Ved et annuitetslån betaler du præcis det samme beløb til banken hver måned. Det, du skal betale hver måned, beregnes således at hele lånet er betalt, når lånets løbetid er nået. Det er sammensat sådan, at beløbet i starten vil bestå mest af renter. Efterhånden som tiden går, falder andelen, der er renter, og i stedet betaler du mere i afdrag.

Et annuitetslån er en meget almindelig og populær måde at afdrage på for et lån i Danmark. Hvis du kontakter din bank for at optage et ganske almindeligt banklån, vil banken højst sandsynligt oprette det som et annuitetslån, medmindre du specifikt ønsker andet.  

Du skal kun forholde dig til det samme beløb hver måned. Det er noget, de fleste foretrækker.

 

Annuitetslån beregner og formel

Når man sidder og overvejer at optage et lån, kan det være rart at regne lidt på lånet. Her kan du bruge en annuitetslån formel. Med annuitetslån formlen kan du regne på den månedlige ydelse. Så kan du lege med tallene og finde ud af hvilken rente eller hvilket lånebeløb, der kan give dig den månedlige ydelse, du ønsker. Der findes mange forskellige annuitetslån beregnere online.

 

Forskellen på serielån og annuitetslån

Serielån og annuitetslån er de to mest populære måder at afdrage et lån på. Men hvad er forskellen på et serielån og et annuitetslån? 

Et serielån har en noget mindre forudsigelig tilbagebetaling. Du afdrager det samme beløb gennem hele lånets løbetid. Men rentesatsen vil være forskellig fra måned til måned. Det du skal betale i rente, beregnes nemlig ud fra det gældsbeløb, du har tilbage. Du betaler derfor mindre og mindre rente på lånet efter hver måned, der går.

Låneomkostningerne vil ved et serielån være ekstra høje i den første periode af tilbagebetalingen, da renteomkostningerne vil være på sit højeste. De vil dog falde i takt med, at du afdrager på lånet. Et annuitetslån er modsat langt mere forudsigeligt, da du betaler det samme beløb hver måned.

 

Hvilket lån bør jeg vælge?

Selvom et annuitetslån er en populær måde at afdrage på, er det ikke selvsagt at et annuitetslån er det bedste for dig. Det afhænger i stor grad af din privatøkonomi. Hvad der er det mest fordelagtige for dig, når du skal låne penge, er derfor svært at sige. Det vigtigste er, at du er klar over, hvad de hver især betyder, så du kan træffe den bedste beslutning.  

Samlet set koster et annuitetslån mere end et serielån. Det gør det, da et serielån typisk er hurtigere at afvikle, og at renteomkostningerne ikke er lige så høje. Dog er det de færrestes økonomi, som banken vil godkende til et serielån. Det er på grund af de høje renteomkostninger, et serielån har i starten af låneperioden. De høje renteomkostninger lagt sammen med afdragsbeløbet bliver for meget til, at man kan klare at tilbagebetale lånet på en fornuftig måde. Det skal ikke være surt at låne penge. Det skal i stedet give den ekstra frihed, du har brug for.  

Mange banker anbefaler desuden, at selvom du faktisk har råd til at betale de månedlige beløb i starten af et serielån, bør du alligevel vælge et annuitetslån. Så har du nemlig mulighed for at sætte en kortere løbetid på lånet, end hvad banken ellers ville foreslå og dermed blive hurtigere gældfri. Samtidig vil det reducere de totale låneomkostninger, da du skal betale renter henover færre terminer.

Hvorfor vælge et serielån?

  • Du ønsker at tilbagebetale lånet hurtigst muligt.
  • Du har mulighed for at afsætte en større del af din indkomst til afdrag i begyndelsen af låneperioden.

Hvorfor vælge et annuitetslån?

  • Det er vigtigt for dig at vide nøjagtigt, hvad du skal betale hver måned, og at det er det samme beløb i hele lånets løbetid.
  • Du ønsker en forudsigelig og uforandret månedlig betaling.
  • Du ønsker at have et overskueligt overblik over din økonomi.

 

Hvad koster det at optage et annuitetslån?

Du har måske tidligere tænkt “hvad koster det at låne?”. Der findes ingen fast pris på, hvor meget et annuitetslån koster. Det afhænger nemlig af mange forskellige faktorer. Det afhænger meget af lånetypen, lånebeløbets størrelse, samt den kreditvudering, bankerne og låneudbyderne laver af din økonomi. Det kan eksempelvis blive en dyr fornøjelse med et kviklån i forhold til et realkreditlån, uanset om begge er struktureret som annuitetslån.

Vi anbefaler, at du bruger vores låneberegner og sender en låneansøgning afsted for at finde ud af nøjagtigt, hvad det lån, du ønsker dig, kommer til at koste.

 

Hvilke lån tilbyder Lendo?

Alle de lån vi formidler hos Lendo er annuitetslån. Det betyder, at du kan være sikker på, hvilken månedlig ydelse du skal betale – den ændrer sig ikke. Dog tilbyder de fleste af vores samarbejdspartnere kun lån med variabel rente. Det er op til dig, om du vil prioritere, at have samme månedlig ydelse hver måned – i så fald vil lånets løbetid blive kortere eller længere alt efter hvordan renten ændrer sig. Du kan også vælge at korrigere renteændringerne i din månedlige ydelse og dermed betale mere eller mindre i ydelse alt efter renten.

Lån penge gennem Lendo og søg om lån fra 10.000 kroner til 500.000 kroner. Det er alt sammen lån uden sikkerhed. Så kan du bruge pengene på netop det, du mangler. Det skaber en stor frihed for dig som låntager.

Vi formidler også samlelån, som kan give dig en stor månedlig besparelse. Et samlelån er for dig, der har optaget flere mindre lån. Du kan samle dine små lån i ét samlet lån, og det kan give mere overskud og luft i økonomien.

 

Hvorfor skal jeg sammenligne lån?

Sammenlign lån og få de billige lån på markedet. Når du sammenligner lån, giver du dig selv bedre vilkår. Det giver dig også en større chance for at finde det helt rigtige lån.

Den nemmeste måde at gøre det på er at ansøge om et lån gennem en sammenligningstjeneste som Lendo. Med en enkelt låneansøgning, der tager få minutter at udfylde, kan du få flere personlige lånetilbud. Så kan du sammenligne renter, vilkår og ÅOP. På den måde sparer du penge, som du i stedet kan bruge til andre ting.

Hos Lendo kan vi ikke påvirke den rente, som banker og låneudbydere tilbyder dig. Renten er nemlig dels baseret på markedsrenten og dels deres vurdering af din økonomiske situation, gæld og tilbagebetalingsevne.

 

Annuitetslån gennem Lendo

Hos Lendo hjælper vi dig med at finde det bedste lån på markedet. Vi formidler privatlån og indhenter flere personlige lånetilbud til dig. Så kan du sammenligne de lånetilbud, du får tilsendt i din indbakke og vælge det, der passer bedst til dig. Alle vores samarbejdspartnere tilbyder lån med annuitet som afdragsform. Det gør det nemmere for dig at holde styr på din gæld og dine månedlige betalinger. Det bliver du selvfølgelig også klogere på ved at læse vider