De vigtigste ting du kan lære om penge

Undervisningsministeriet vil sætte privatøkonomi på skoleskemaet, og det er en glædelig nyhed. Mange af os lærer ikke om privatøkonomi hjemmefra, og hvis man ikke lærer om det fra mor og/eller far, så kan man sandsynligvis have et ringere udgangspunkt for at kunne håndtere penge. 

Tina Kromann Lyngså, Sydbanks områdedirektør, jubler i et indlæg i Fyens Stiftstidende, hvor hun skriver, at det er vigtigt, at vi lærer om privatøkonomi så tidligt som muligt. Hun nævner også, at det er en samfundsopgave at sikre, at unge mennesker får en god start, når det kommer til deres privatøkonomi. 

Der er nemlig meget at lære om privatøkonomi. Der har længe, hvis ikke altid, været en bestemt lære omkring privatøkonomi, der hedder:

  • Brug ikke penge du ikke har
  • Læg et budget
  • Lav en opsparing 

...Og så skulle du være “good to go”. Der er blot én, ret gennemgribende, udfordring i den opskrift: Penge er lig med magt og kan give en følelse af frihed, og at have ingen penge kan omvendt give en følelse af utilstrækkelighed. Der er mange følelser omkring emnet, og derfor er det svært at lave én opskrift for alle. 

Ovenstående er en lille brøkdel af, hvad der er værd at lære om privatøkonomi. Det er godt at have en opsparing, det er godt at lægge et budget, og det er groft set fornuftigt ikke at bruge penge, man ikke har. Men følgende er mindst lige så vigtigt at lære, hvis man spørger os:

  1. Penge man låner, er også penge man skal betale tilbage, og det koster penge at låne penge. Lige så sjovt det er at få udbetalt pengene, lige så træls kan det føles, når pengene er brugt, og man skal betale lånet tilbage. Især hvis man ikke føler, at man har råd til lånet.

  2. Det er okay at sige det højt, hvis det ikke går godt med privatøkonomien. Uden at man behøver at have dybe samtaler om det, kan det hjælpe i sociale konstruktioner, at man siger “Kan vi blive hjemme og lave mad i stedet for at gå ud og spise? Mine penge rækker ikke til det lige nu, og jeg tænker, at vi er lige så gode til at skabe en god aften derhjemme, som vi er ude”.

  3. Det er okay at række ud efter hjælp, hvis man føler, at penge fylder på en negativ måde i hverdagen. Hvis man har uoverskuelig gæld, findes der forskellige gældsrådgivere, som er gratis at bruge.

  4. Penge man ikke bruger, er penge man sparer. Det er værd at overveje, når man har lyst til at bruge penge. Man kan blandt andet spørge sig selv: Behøver jeg at købe det her? Den her trøje behøver jeg måske ikke - har jeg brug for at re-tænke min garderobe? Det her kan jeg muligvis gøre billigere, hvis jeg virkelig føler, at jeg har brug for det.

  5. Mange penge skaber ikke nødvendigvis mere lykke. Det handler om den værdi, man får ud af at bruge sine penge, der kan betyde noget, men det handler i højere grad om den værdi, man får ud af sin tid, der betyder noget i sidste ende. 

Uoverskuelig gæld er ødelæggende

Det er næsten umuligt at undgå at låne penge. Hvis man vil købe et hus og ikke har pengene, er man nødt til at låne dem. Det er de færreste, der sidder med mindst 1 million kroner på kontoen.  

At optage et forbrugslån, fordi man føler, at man har et konkret behov, der skal opfyldes, er meget legitimt - hvis man også er indforstået med vilkårene for lånet. Gæld er i sig selv ikke ødelæggende - og hvis det er, kan man altid undersøge mulighederne for et samlelån. Tina Kromann Lyngså nævner også dette i artiklen: 

“At låne penge er i sig selv ikke problematisk. Det er en naturlig konsekvens af den måde, vi har indrettet samfundet på.” 

Uoverskuelig gæld kan derimod være ødelæggende. Problemet ligger desværre i, at mange låner penge, fordi de mangler penge. Det er en selvopfyldende profeti, at man låner penge, hvis man gør det, fordi man er ved at gå fallit. Men fordi mange af os ikke har lært at håndtere den situation ordentligt, er det svært for mange at håndtere dette. 

Vi er på rette vej

For at vi kan skabe forståelse bag læren om, at vi ikke skal bruge penge, vi ikke har, er vi nødt til at få en grundlæggende forståelse for, hvad penge er, og hvad det har af betydning, hvis vi ikke passer ordentligt på dem. 

Privatøkonomi på skoleskemaet kan forhåbentlig give de unge fundamental og nødvendig viden og derved få dem godt fra start i deres privatøkonomiske voksenliv. Vi giver Tina Kromann Lyngså ret: Det er et skridt i den rigtige retning.

Undervisningsministeriet vil sætte privatøkonomi på skoleskemaet, og det er en glædelig nyhed. Mange af os lærer ikke om privatøkonomi hjemmefra, og hvis man ikke lærer om det fra mor og/eller far, så kan man sandsynligvis have et ringere udgangspunkt for at kunne håndtere penge. 

Tina Kromann Lyngså, Sydbanks områdedirektør, jubler i et indlæg i Fyens Stiftstidende, hvor hun skriver, at det er vigtigt, at vi lærer om privatøkonomi så tidligt som muligt. Hun nævner også, at det er en samfundsopgave at sikre, at unge mennesker får en god start, når det kommer til deres privatøkonomi. 

Der er nemlig meget at lære om privatøkonomi. Der har længe, hvis ikke altid, været en bestemt lære omkring privatøkonomi, der hedder:

  • Brug ikke penge du ikke har
  • Læg et budget
  • Lav en opsparing 

...Og så skulle du være “good to go”. Der er blot én, ret gennemgribende, udfordring i den opskrift: Penge er lig med magt og kan give en følelse af frihed, og at have ingen penge kan omvendt give en følelse af utilstrækkelighed. Der er mange følelser omkring emnet, og derfor er det svært at lave én opskrift for alle. 

Ovenstående er en lille brøkdel af, hvad der er værd at lære om privatøkonomi. Det er godt at have en opsparing, det er godt at lægge et budget, og det er groft set fornuftigt ikke at bruge penge, man ikke har. Men følgende er mindst lige så vigtigt at lære, hvis man spørger os:

  1. Penge man låner, er også penge man skal betale tilbage, og det koster penge at låne penge. Lige så sjovt det er at få udbetalt pengene, lige så træls kan det føles, når pengene er brugt, og man skal betale lånet tilbage. Især hvis man ikke føler, at man har råd til lånet.

  2. Det er okay at sige det højt, hvis det ikke går godt med privatøkonomien. Uden at man behøver at have dybe samtaler om det, kan det hjælpe i sociale konstruktioner, at man siger “Kan vi blive hjemme og lave mad i stedet for at gå ud og spise? Mine penge rækker ikke til det lige nu, og jeg tænker, at vi er lige så gode til at skabe en god aften derhjemme, som vi er ude”.

  3. Det er okay at række ud efter hjælp, hvis man føler, at penge fylder på en negativ måde i hverdagen. Hvis man har uoverskuelig gæld, findes der forskellige gældsrådgivere, som er gratis at bruge.

  4. Penge man ikke bruger, er penge man sparer. Det er værd at overveje, når man har lyst til at bruge penge. Man kan blandt andet spørge sig selv: Behøver jeg at købe det her? Den her trøje behøver jeg måske ikke - har jeg brug for at re-tænke min garderobe? Det her kan jeg muligvis gøre billigere, hvis jeg virkelig føler, at jeg har brug for det.

  5. Mange penge skaber ikke nødvendigvis mere lykke. Det handler om den værdi, man får ud af at bruge sine penge, der kan betyde noget, men det handler i højere grad om den værdi, man får ud af sin tid, der betyder noget i sidste ende. 

Uoverskuelig gæld er ødelæggende

Det er næsten umuligt at undgå at låne penge. Hvis man vil købe et hus og ikke har pengene, er man nødt til at låne dem. Det er de færreste, der sidder med mindst 1 million kroner på kontoen.  

At optage et forbrugslån, fordi man føler, at man har et konkret behov, der skal opfyldes, er meget legitimt - hvis man også er indforstået med vilkårene for lånet. Gæld er i sig selv ikke ødelæggende - og hvis det er, kan man altid undersøge mulighederne for et samlelån. Tina Kromann Lyngså nævner også dette i artiklen: 

“At låne penge er i sig selv ikke problematisk. Det er en naturlig konsekvens af den måde, vi har indrettet samfundet på.” 

Uoverskuelig gæld kan derimod være ødelæggende. Problemet ligger desværre i, at mange låner penge, fordi de mangler penge. Det er en selvopfyldende profeti, at man låner penge, hvis man gør det, fordi man er ved at gå fallit. Men fordi mange af os ikke har lært at håndtere den situation ordentligt, er det svært for mange at håndtere dette. 

Vi er på rette vej

For at vi kan skabe forståelse bag læren om, at vi ikke skal bruge penge, vi ikke har, er vi nødt til at få en grundlæggende forståelse for, hvad penge er, og hvad det har af betydning, hvis vi ikke passer ordentligt på dem. 

Privatøkonomi på skoleskemaet kan forhåbentlig give de unge fundamental og nødvendig viden og derved få dem godt fra start i deres privatøkonomiske voksenliv. Vi giver Tina Kromann Lyngså ret: Det er et skridt i den rigtige retning.

Har du brug for hjælp? Vores rådgivere sidder klar til at hjælpe dig
Ring til os
70 5000 10
hverdage 09:00-16:00
Chat med os
Tryk her
Skriv til os
kundeservice@lendo.dk
Vi svarer hurtigst muligt
– altid indenfor en hverdag
Ofte stillede spørgsmål
  • Du skal være mindst 18 år gammel
  • Du skal have en årlig indkomst på mindst 60.000 kr.
  • Du må ikke være registreret i RKI/Debitor Registret (DBR)
  • Du skal have fast bopæl i Danmark

Kravene er fastsat af de banker og långivere, vi samarbejder med, og det er dem, der vurderer, hvilke kunder kan få lån.

De lånetilbud, du modtager, er foreløbige tilbud baseret på oplysninger indtastet i ansøgningen. Tilbuddet er først bindende, når banken har verificeret alle oplysninger.

VIGTIGT: Lendo kan ikke påvirke denne proces.

Det er helt gratis og uforpligtende at ansøge om lån gennem Lendo. Når du ansøger hos Lendo, vurderes du på samme måde, som hvis du havde henvendt dig direkte til banken. Der er ingen rentemarginal eller tillægsgebyrer – du er garanteret samme eller endda bedre lånevilkår, end hvis du henvender dig direkte til de banker, vi samarbejder med.

Gennem Lendo kan du ansøge om privatlån mellem 10.000 og 500.000 kr. Ved billån kan du ansøge om op til 1.000.000 kr.

Bankerne forholder sig til din økonomiske situation og vurderer din evne til at tilbagebetale lånet i fremtiden. På den baggrund afgør den enkelte bank, hvor meget du kan låne og til hvilken rente.

TIP: En tommelfingerregel er ikke at ansøge om lån, der overstiger 90% af din årsindkomst.

Rentespændet ligger på 1,25 % - 20,95 %. Det er individuelt, hvilken rente du kan få tilbudt. Det afhænger af den kreditvurdering, som banken foretager ud fra oplysninger omkring din privatøkonomi.

Hvis du har eksisterende lån eller afbetalinger med høje renter, så kan det betale sig for dig at lave et samlelån. Det nemmeste er at tage et nyt lån gennem Lendo og bruge hele eller en del af lånebeløbet til at indfri din eksisterende gæld.

Vælg først at du vil samle/refinansiere lån, og angiv herefter det samlede beløb, du ønsker at refinansiere for. Du skal dernæst oplyse, om du også ønsker at ansøge om penge til kontant udbetaling.

Efter du har valgt det tilbud, som passer dig, sender vi dig videre til den valgte bank for at gennemføre de sidste trin i ansøgningsprocessen. Herefter bliver dit lån udbetalt af banken. Hvornår lånet udbetales, afhænger af, hvilken bank du vælger, men normalt tager det 1-2 hverdage.

Du kan til enhver tid indløse lånet eller afdrage et højere beløb.

Kontakt banken, og de vil hjælpe dig.

  • AcceptLån (en del af Santander Consumer Bank)
  • AL Finans
  • Basisbank
  • Diba Billån
  • Express Bank (en del af BNP Paribas Group)
  • Ikano Bank
  • Modus Finans (en del af Facit Bank)
  • Fellow Finance
  • LånLet (en del af Basisbank)
  • Minifinans
  • Resurs Bank
  • Smartkredit
  • Sparxpres (en del af Spar Nord)
  • Unilån

Ja. Du kan altid ændre din låneansøgning. Kontakt os på 70 5000 10, så hjælper vi dig.

Ingen af de långivere, vi samarbejder med, kan tilbyde lån til personer, som er registreret i RKI eller Debitor Registret (DBR).

Bedømt til 4.8/5 baseret på 1.893 anmeldelser. Viser vores seneste anmeldelser.
Trustpilot