3 miljøbevidste valg kan skabe luft i økonomien

Udover at tage miljømæssigt ansvar, hvilket vi hos Lendo støtter op om, så er der besparelsesdelen, som vi også er meget store tilhængere af. Derfor tænker vi, at vi i denne artikel vil dele win-win initiativer til dig, som både vil være bedre ved miljøet og har brug for mere luft i privatøkonomien.

Udover det kan dine chancer for at låne penge blive større, hvis du sparer penge. Jo flere penge du sparer, jo større bliver dit rådighedsbeløb, og det er blandt andet rådighedsbeløbet, bankerne kigger på, når de skal lave en kreditvurdering. Grøn besparelse betyder så faktisk, at du kan slå hele tre fluer med et smæk – og hvem vil ikke gerne det?

Det er næsten fjollet at afvise muligheden for både at være god ved Moder Jord og få flere penge mellem hænderne. Læs med her hvis du er klar på, at en lille omlægning i din tilværelse kan give både god samvittighed og flere penge på kontoen.

 

1. Meld dig ind i kollektive klædeskaber

Det er meget normalt at have et behov for at købe et nyt stykke tøj. Har du en større trang end andre, kan det virkelig være en stor hjælp rent økonomisk at bytte sit tøj til nyt. Der findes forskellige kollektive klædeskaber.

Det, der kan give følelsen af, at tøjet er lidt nyere, er at klædeskabene udvælger det bedste tøj. Det er derfor ikke hvad som helst, du kan indlevere, og det er derfor heller ikke hvad som helst, du kan bytte til. De stiller krav til, at tøjet ikke er for slidt, og at det er af en vis kvalitet. 

Konceptet fungerer typisk sådan, at du betaler en medlemspris, og så kan du bytte et bestemt antal stykker tøj hver måned. Det er også muligt at finde kollektive klædeskabe, hvor du kan indlevere dit tøj, og så får udleveret point ud fra kvaliteten af det tøj, du afleverer. Du kan herefter shoppe for dine point.

Her er fire af de største kollektive klædeskaber:

 

2. Lav vinder-måltider med billige ingredienser

Billige ingredienser betyder ikke nødvendigvis dårlig mad. Mad uden kød kan også smage godt. Vi beder dig ikke om at droppe kødet – bare rolig. Man kan sagtens skrue ned på kødforbruget men stadig være kødspiser og nyde en lækker bøf. Der er mange måder at gøre det på. Har du overvejet, om der er et tidspunkt på dagen, hvor du kan undvære kød? Det kan være, at frokosttallerkenen kan undvære kødet, og at aftensmaden mandag og onsdag skal være kødfri?

De kødfrie dage kan give dig bedre samvittighed på de kødfyldte dage. Du vil sandsynligvis også komme til at nyde fredagens Bøf Bearnaise lidt mere.

Men hvordan spiser man mad uden kød, hvis man aldrig har prøvet det? At spise kød er en stor del af vores madkultur, men søger du efter kødfrie madretter på nettet, kan du finde nogle lækre opskrifter.

Et ekstra tip: Hvis du ikke når at spise grøntsagerne i køleskabet, kan du – ligesom med kød – fryse det ned. Du kan eventuelt snitte grøntsagerne og fryse dem ned i portioner. Så for eksempel ved ovenstående opskrift, kan du lave en pose med snittede champignoner, spinat, tomater, løg og hvidløg, som du kan tage op, når du skal lave det igen. Så undgår du madspild, og du sparer penge. Win-win.

 

3. Skru ned for varmen

Inden du tænker “Men så fryser jeg jo?” så læs det her: Prisen på dit varmeforbrug stiger med fem procent hver gang, du skruer varmen op med blot 1 grad.

Du bør dog ikke sætte varmen på en lavere temperatur end 17-18 grader, for det kan øge risikoen for skimmelsvamp, og så går hele besparelsesprojektet op i røg.

Der kan også være en idé med at vente med at synge i badet til bagefter – mens vandet løber, bruger du penge. Det er ikke en af de udgifter, der kan ødelægge budgettet medmindre du synger tracklisten fra en hel musical hver gang, du står under bruseren.

Og nu hvor vi er ved hjemmet, så kan det også skabe en stor besparelse at slukke for lyset, hvis du ikke har brug for, at det er tændt. Det kan hjælpe at skabe en vane med, at når du skal opholde dig i længere tid i ét rum, så tjek hurtigt, om lyset er tændt i de andre, inden du sætter dig til rette.

 

Grøn og rig, det ka’ vi li’

Nogle af initiativerne i denne artikel er måske almen viden for nogen men ikke for alle. Derfor vil vi hos Lendo gerne formidle viden som denne. Vores mission er at skabe transparens på lånemarkedet, og en af de tiltag, vi finder vigtige, er, at formidle viden om privatøkonomi, samlelån og lån generelt, fordi lån og privatøkonomi går hånd i hånd.

Hvis du spørger os, er en motivationsfaktor for at spare penge, især at man laver en grøn omstilling i sin tilværelse. Det er lige præcis derfor, vi har fremlagt disse win-win-initiativer for dig i denne artikel.

Du kan læse om bæredygtige garderober her: UgeAvisen

Du kan læse om unge og nye madvaner her: DR.dk